Afsky Om hundrede år (digital) 1. Stormfulde hav Vestenvindens pust over stormfulde hav med solen på bølgen der glitrer som rav Hugormen kryber i klitternes land mens marehalmen bryder det fygende sand Ugleunger tuder fra de visnende graner brændeovnens ild fra hjørnet varmer Ræveungen lister sig ud i aftenvinden og efterårets havgus stikker på kinden Bølgerne buldrer i brændingens skær mens skyerne trækker fra havet nær En strandløber piler henover sandet mens sælen boltrer sig i vandet Åh så fredfyldte, ved da ej de skal dø Her har jeg sjælefred Det er her jeg føler mig hjemme Alt lever her med evigt liv Thi minderne vil jeg aldrig glemme 2. Frosne vind Åh isnende vind, blæs liv i mit blege ansigt Giv mig rødmende kinder, giv mig gus fra havet Lad mig mærke og lad mig så forsvinde Som dug for solen, som sol i hav Jeg bukker nådigst under Som den frosne spurv på gren i skov Blir stum som fugl i aftenstunder og føjer naturens lov Min gang på jord, er gået på hæld Min krop den er som efteråret jeg falmer ligeså stille Jeg føler med de visne blade der som jeg, langsomt daler mod jord Lad mig blot tage en sidste dans mens jeg stadig kan stå Kulden bider og mine ben kan mig knapt nok bære Jeg føler jeg husker, det jeg ej skulle glemme Som om det er af betydning nu Tiden smuldrede mellem mine fingre Jeg føler jeg gerne ville leve lidt endnu 3. Tak for alt Tak for alt jeg så og mærkede Det var alligevel tilfældigt at jeg pludselig var her Tilfældigt at livets gnist i mig sprang Har jeg nydt det? ..ja, jeg har Fæld da ej en tåre ved min grav Tak til mine skabere I gav mig til denne jord Tak for alt i gav mig Tak min far og mor Så smukt er livet og dog så skrøbeligt Vi er her blot et øjeblik 4. Det der var Endnu en gang må vore veje skilles Det der var, falmer nu og dør hen Og briste mit hjerte den tanke gør Ej at skulle føle det samme igen Hvis du glemmer så husker jeg alt Husker dengang vi lå og var alt for hinanden Mens hele universet kredsede omkring Og måne og stjerner lyste kun for os Fik jeg nogensinde sagt, hvor højt jeg elskede dig Hvilket varme og tryghed dit nærvær det gav mig Jeg efterlod hos dig af mit hjerte en flig Nu blot flere minder om en tid der er forbi Alt vil alligevel være glemt en dag Syng og lad dit hjerte flyde over Lad din tunge ledes af din tankes mod Du spurgte engang om jeg ville skrive en sang ...her er den Jeg skulle have sunget elskov før tiden skilte vor vej Af dårskabens hænder jeg smed, alt 5. Tid Som i en barnlig leg, vi svævede gennem livet Stoppede op når det gjorde ondt, resten tog vi for givet Så mange grubler jeg kunne have mig sparet Så mange spørgsmål jeg aldrig fik besvaret Natens lune vinde ånder blidt på mig når jeg ligger her i min seng Eller er bare min gamle ven døden der kommer hver nat igen Jeg fik et lys da jeg blev født, til tider brændte jeg begge ender For bedre at forstå hvad jeg gør her på jord, og at jeg mig selv bedre kender Vil jeg fortryde mine valg når min rejses ende er nået Nej, jeg vil prise mig lykkelig for at jeg dengang den visdom såede Jeg kan kun gruble over, hvad jeg føler når dagen den oprinder Vil jeg kunne mærke, at min sjæl ud af kroppen forsvinder Blive et med kosmos og stjerner igen Farvel mine kære, måske vi ses igen 6. Fred være med støvet Fik du sagt det du ville, før klokkerne ringer dig ud Mon der er en anden side Tanken om at det pludseligt var det skræmmer mig, Men hvad kan jeg gøre Kun dødsriget venter Og solen står op som den altid har gjort mens fuglene synger skovens musik Tiden den gik. Hvor blev den af Længslen er stort, til at blive her blot endnu en dag Måske jeg kommer ej til at forstå hvad livet ville sige men længslen er stor til at være her blot lidt endnu Det mærker jeg nu hvor tiden render ud Fred være med støvet